Landbaseret fiskeindustri

Omkring halvdelen af de grønlandske fangster forarbejdes på indhandlingssteder langs kysten. Øvrige fangster forarbejdes om bord på fartøjerne eller eksporteres til forarbejdning. Hovedparten af råvarerne til den landbaserede fiskeindustri stammer fra det kystnære fiskeri.

 

I det havgående fiskeri efter rejer er der pligt til at indhandle 25 pct. af fangsten. Resten kan produceres ombord. Ved udstedelse af licenser i andre fiskerier kan der desuden stilles krav om indhandling. Det er fx tilfældet for en del licenser til hellefisk i det havgående fiskeri.

 

Den landbaserede fiskeindustri domineres af det selvstyreejede selskab Royal Greenland A/S og af det privatejede selskab Polar Seafood. Gennem de senere år er der dog etableret en række private virksomheder, der også indhandler og forarbejder råvarer lokalt.

 

Royal Greenland A/S

Royal Greenland A/S er Grønlands største virksomhed. I slutningen af 2011 havde selskabet fabrikker i tyve byer/bygder i Vestgrønland. Selskabet ejer desuden en stor del af de havgående rejetrawlere. Foruden fabrikkerne i Grønland ejer Royal Greenland A/S også datterselskabet Royal Greenland Seafood A/S med fabrikker i Danmark, Norge, Tyskland, Polen og Canada og salgskontorer i Danmark og i de vigtigste udenlandske markeder.

 

Andre privat ejet indhandlingsselskaber

Som de største aktører i privatejede indhandlingsselskaber kan følgende nævnes:

·       Polar Raajat, der primært indhandler rejer.

·       Arctic Prime Production, der primært indhandler torsk.

·       Upernavik Seafood, der primært indhandler hellefisk.

 

Figur 5.1. Indhandling af udvalgte arter

Anm.: Tal for 2013 og 2014 er foreløbige.

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl

 

Udviklingen i de indhandlede mængder af udvalgte arter ses af figur 5.1. Indhandlingen af rejer, hellefisk, krabber, stenbider og torsk pr. måned fremgår af tabel 6.

 

Tidligere blev indhandlingspriserne fastsat efter forhandling mellem Royal Greenland A/S og de organisationer, der organiserer ejerne af kuttere og trawlere (KNAPK og APK).

 

Gennem de senere år er der sket en udvidelse i kredsen, der køber fisk og skaldyr fra fiskeriet. Det har øget konkurrencen om køb af råvarer og ført til en mere fri prisdannelse.

 

Figur 5.2. Udvikling i kilopris på udvalgte arter

Anm.: Tal for 2013 og 2014 er foreløbige. Kilopriserne er gennemsnitlige for de enkelte arter. Observerede ændringer kan derfor skyldes ændringer i sammensætningen af råvarer indenfor den enkelte art.

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl

 

Udviklingen i den gennemsnitlige kilopris for rejer, hellefisk, torsk, stenbider og krabber fremgår af figur 5.2. Detaljerede oplysninger om indhandlingsmængde og -værdi fremgår af tabel 7.

 

I tabel 8 vises udviklingen i antallet af indhandlere fordelt på indkomstintervaller. Som det ses, er antallet af indhandlere stærkt reduceret fra 5.025 i 1990 til 1.700 i 2013. Nedgangen er først og fremmest sket i gruppen af indhandlere med en årlig indhandling på under 50.000 kr.